Uden tvivl har de fleste af os fra tid til anden tænkt, at det ville være dejligt, hvis alle var som en selv – så ville tingene glide meget nemmere, og man skulle ikke hele tiden bruge kræfter på at forklare, hvorfor man gør sådan eller sådan – alle ville jo vide, hvad der var gængs omgangsform.
Når vi så tænker efter, ved vi også, at hvis det var sådan, at vi alle var ens og havde det samme syn på tingene – ja så ville det hele blive frygtelig kedeligt, og der var nok nogle grænser for, hvor meget udvikling der ville være i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner og i samfundet som helhed, hvis vi alle var fisket op af den samme gryde. Mennesker er nemlig forskellige, og historien har vist, hvordan diversitet mellem mennesker har bragt ny udvikling med sig og skabt fremgang. Men historien viser også, at det ind imellem har givet og stadig kan give problemer.
Hollandske gartnere til Danmark
I 1500-tallet var Christian den 2. konge af Danmark, og på et tidspunkt fandt han et behov for at få udviklet det danske landbrug. København voksede, og der var brug for mere moderne landbrug, der kunne forsyne byen med grønt. Derfor hidkaldte han en række bønder fra Nederlandene – de blev i daglig t
ale kaldt
hollængerne på Amager, men kom nu også i nogen grad fra Belgien – grænserne var dengang ikke helt så faste. De kom med deres specielle klædedragt og skilte sig ud. Der er ingen tvivl om, at de med deres metoder og flid fik sat skub i landbruget på Amager, og helt op til vore dage dyrkes den hollandske bondekultur på Amager. Men i samtiden var der også kritik – folk ålede dem for deres specielle klæder og adfærd, og mange var skræmte over, at en gruppe udefra kom og kunne nogle ting, som bønderne ikke kunne herhjemme, Men som tiden gik, lærte man af hinanden og kunne drage fordel af diversiteten.
Jøderne i Danmark
Tilsvarende kom der fra middelalderen jøder til Danmark, som efterhånden fandt deres plads i samfundet. Men i begyndelsen af 1800-tallet oplede de, at borgere og håndværkere angreb dem under den såkaldte jødefejde – folk følte sig truede af nogle dygtige mennesker, som kom udefra, men også her skete der det, at grupperne efterhånden fandt ud af, at de havde forskellige fordele, så diversiteten også her blev en fordel og ikke en gene.
I det lange løb har det gang på gang vist sig, at diversitet skubber mennesket fremad.