Har du overvejet at blive livsstilsblogger, fordi du gerne vil dele din livsstil med andre? En livsstilsblogger kan fx blogge om mode og skønhed, og har du noget på hjerte og skriver fængende, så skal du nok tiltrække læsere til din blog. En livsstilsblog giver et kig ind i din hverdag, hvor du fortæller om, hvordan du lever dit liv, hvilke værdier du har, og hvilke interesser du har. Du kan fx skrive om skønhedsbehandlinger, hvis det er noget, der optager dig. Det er i hvert fald et emne, som optager mange danskere. En af de kendte danske livsstilsbloggere hedder Julia Lahme, og hendes blog har mange følgere, og hun deler gavmildt ud af sig selv.
Blog om boligindretning
Det kan være, at du er optaget af boligindretning og gerne vil skrive om forskellige trends. Du har måske fundet nogle særlige møbler eller nogle flotte Plakater, som du gerne vil have hængende på din væg. Du kan dele tips og ideer med dine læsere og give dem inspiration til, hvordan de frisker deres bolig op. Nogle livsstilsbloggere indgår et samarbejde med forskellige firmaer, hvor de bliver betalt for at reklamere for produkter. Når man gør det, så skal man huske at fortælle sine læsere, at der er tale om reklame, ellers kan man få en bøde. Men overholder man markedsføringsreglerne så er det sjovt at være blogger, og man kan også tjene gode penge på det.
Tjen penge som blogger
Den danske blogger Mascha Vang har været på banen i mange år, og hun har opbygget en forretning, som giver millionoverskud, hvilket må siges at være flot i en branche, hvor der er mange, som gerne vil tjene penge. Hun er dygtig til at skrive blogindlæg og få læserne til at købe produkter, og det lever hun godt af. Du kan med fordel følge hendes blog og på den måde lære mere om, hvordan hun arbejder som blogger. Der findes ingen uddannelse, hvor man kan lære at blive blogger, men man skal have flair for sproget og en god visuel og æstetisk sans.
Blog om bæredygtig livsstil
Måske er din livsstil den modsatte af mode- og skønhedsbloggerne. Måske elsker du den enkle livsstil, genbrug, bæredygtighed, og du går ind for at reducere madspild. I så fald kan du lave en livsstilsblog, hvor du beskriver din bæredygtige livsstil og inspirerer andre til at gøre det samme. De folk, som følger dig, har enten den samme livsstil, eller de er nysgerrige på, om din livsstil også er noget for dem. Der findes så mange måder at leve på, og som livsstilsblogger kan du give andre mennesker et indblik i din verden.