Hver dag hører vi om, hvor svært det er for folk at eksistere sammen, når de skal have et liv til at fungere med hinanden på tværs af religion, hudfarve, seksuelt tilhørsforhold, ja alt det, der skiller mennesker fra hinanden. Og det kan da også være udfordrende, men for mange er det også en gevinst at skulle eksistere sammen med mennesker, der er forskellige fra én selv.
Ofte bliver diversitet til et spørgsmål om, at vi skal tolerere hinanden og eksistere sammen på trods. Men ægte diversitet ophæver tolerancen, for hvis man uden videre kan fungere med andre mennesker, der er forskellige fra én selv, er der jo ikke brug for tolerance.
Vi hører ofte om integrationsproblemer i forbindelse med indvandrere, men igennem årtier har vi i Danmark haft et godt eksempel på, at integration kan fungere fint og med tiden ophæver de problemstillinger, som udfordringerne udsprang af. Så er diversiteten blevet hverdag, om man så må sige.
Sønderjylland er et godt eksempel på diversitet, der fungerer
I Sønderjylland har man efter 2. Verdenskrig formået at skabe et velfungerende samarbejde og en fin sameksistens i grænselandet mellem de dansksindede og tysksindede sønderjyder. Det kan lyde som en kunstig problemstilling, men siden 1800-tallet har der været store modsætninger mellem dansk og tysk i området, og det er først nu, at man har fundet ud af, hvordan man kan leve med hinanden på bedste vis.
I dag er der etableret fælles kulturinstitutioner, og det er ikke længere en problemstilling, at folk fra de forskellige sindelagskulturer gifter sig med hinanden – lige efter 2. Verdenskrig var det absolut ikke nogen enkel sag. Der er fra stat og kommuners side på begge sider af grænsen gjort et stort stykke arbejde for at få diversiteten til at blive en fordel, og det ser bestemt ud til, at det lykkes.