Der er i disse år mere eller mindre konsensus om, at børn skal ind i en læringsproces, helt fra de kommer i vuggestue og børnehave. Lovgivningen om dagplejetilbud m.v. slår fast, at leg skal ses som et led i en læringsproces. Alt sammen med sigte på, at børnene bliver opdraget til at være gode samfundsborgere og tidligt kommer ind i en struktureret proces for udviklingen af deres færdigheder og evner.
Der er i pædagogiske kredse mange forskellige holdninger til denne måde at se på børns leg og læring på. Nogle mener, at det er en rigtig måde at komme fremad på, andre mener at det fjerner børns mul
igheder for at lege frit og skabe deres eget liv. Nogle mener også, at det gør, at vi bliver for ens – at det hæmmer åbenhed og diversitet mellem mennesker.
Når børn legher, danner de det, som i nogle sammenhænge bliver kaldt praksisfællesskaber, en slags selvstyrende grupper. De opbygger selv rammerne for deres leg, og hvert barn finder sin rolle sammen med de andre. Her bliver diversiteten en styrke, fordi eksempelvis en cirkusleg kræver, at man har forskellige roller, og børnene finder selv ud af, hvem der opfylder hvilke roller i praksis.