Mennesker er forskellige – og det sammen er vore boliger, men alligevel er der fælles træk ved boligerne i de forskellige områder, hvor vi bor. Menneskets bolig er et udtryk for vores diversitet – og samtidig et udtryk for, at vi bygger vores fysiske boligrammer alt efter, hvordan det samfund er, som vi bor i.
Et eksempel er et land som Japan, hvor mange mennesker bor rigtig tæt. Resultatet er lette og enkle, små og meget velindrettede boliger, hvor man kan leve et privat liv på få kvadratmeter. Samtidig har de snævre rammer skabt omgangsformer, som er stille, høflige og præget af ekstrem hygiejne. Et liv tæt på naboen gør, at man skal indrette 
sig. Modsat boliger i andre lande, hvor plads er det, det handler om.
Andre stedet har man valgt at bygge fælleshuse, hvor man bor sammen efter køn, generation eller i storfamilier, eller man havde, som i de arktiske egne, boliger, hvor man kunne søge sammen i de kolde måneder og holde varmen i fællesskab.
I dag afspejler boligen også vore familiemønstre, så med den danske kernefamilie som standard-levemåde igennem mange år er der ikke noget at sige til, at parcelhuset og enfamilieboligen er blevet en hyppig boligform i Danmark.