Man skal ikke havde bevæget sig rundt på ret mange sider på Facebook om kød, før man finder ud af, at der hyppigt bliver spurgt om, om kødet er halalslagtet. Nogle spørger, fordi de kun spiser halalslagtet kød, og andre spørger, fordi de absolut ikke vil spise halalslagtet kød. Med andre ord: Maden sætter skel, og den mad vi spiser, er i høj grad forbundet med både religion, kultur og de fysiske forhold, som vi vokser op i.
Man kan sige, at maden på den ene side sætter skel, fordi vi ikke er enige om, hvad der er rigtig eller forkert mad, og på den anden side samler den os, fordi vi nyder fællesskabet om et måltid med familie og venner, hvor der bliver serveret det, vi forbinder med rigtig mad, der dækker vores fysiske og psykologiske behov.
Mange grupper af mennesker spiser stadig mad, som er foreskrevet i en eller anden sammenhæng
. Ortodokse jøder – og også mange, der ikke er fuldt ortodokse – spiser kun mad, der er kosher – det vil sige mad, som er egnet for jøder, der har valgt at leve efter de jødiske forskrifter. Kosher betyder netop “egnet”. men også mange andre grupper spiser med baggrund i deres religions. Muslimer er et andet kendt eksempel, når der hvert år kommer omtale i medierne af, at nu begynder ramadanen, hvor man ikke må spise mellem solopgang og solnedgang. Og buddhister og andre østlige religioner sætter andre spiseforskrifter. Også den kristne Bibel rummer en række spiseregler især i det gamle testamente, men andre steder i skriften fremhæves, at vi mennesker kan spise alt, hvad vi vil, og derfor er der i dag ikke mange kristne mennesker, der har særlige spiseregler andet end i fasten, hvor nogle undgår at spise kød.