Inden for marketing, PR og reklame taler man nogle gange om “rugbrødsgrænsen” i Europa. I dag er den nok på grund af ændrede spisevaner, kulturel udveksling m.v. ikke så tydelig, som den har været, men den er alligevel et fænomen, der har betydning for, hvordan vi indretter os. Det er så at sige diversitet i praksis, når man ser på begrebet rugbrødsgrænsen.
Traditionelt siger man, at rugbrødsgrænsen går sådan cirka midt i Tyskland, lidt nordligere end sydligere. Og i dag rykker den måske stille og roligt længere sydpå, men den er stadig noget, der deler landet.
Rugbrøds
grænsen er skellet mellem, hvor man spiser rugbrød – nemlig nordpå – og hvor man i stedet spiser lysere brød – nemlig sydpå.
Det har naturligvis noget med klimaet at gøre, at man nordpå har dyrket rug til brød, og sydpå i stedet har dyrket hvede, der kræver mere sol og lys for at blive egnet som brødkorn. Så klima og geografi har i høj grad bestemt, hvor denne grænse skulle trækkes. Men når man så ser på, hvad der ellers skiller omkring rugbrødsgrænsen, kan man se, at den også markerer en religiøs skillevej. Syd for rugbrødsgrænsen er folk i høj grad katolikker, og nordpå er de protestanter. Dermed bliver rugbrødsgrænsen også et symbol på en religiøs og kulturel diversitet.